Så store tab lider Putin

Amerikanske efterretninger har nu regnet sig frem til, hvor meget den russiske hær har tabt

Udgivet Opdateret

I løbet af fem måneder er mindst 20.000 russiske soldater blevet dræbt i regionen omkring Bakhmut i Ukraine.

Det vurderer amerikanske efterretningstjenester.

Halvdelen af de dræbte var tilknyttet den berygtede russiske Wagner-gruppe.

Det siger Det Hvide Hus' talsmand for præsident Joe Bidens nationale sikkerhedsråd, John Kirby, mandag.

Russerne slog fejl

Han tilføjer, at der ifølge amerikanske efterretninger er omkring 80.000 russiske soldater, der i samme periode er blevet såret i kampene ved Bakhmut.

Kirby siger videre, at den russiske offensiv i Donbas-regionen er stoppet helt op. Han betegner den som "fejlslagen".

- Rusland har ikke været i stand til at indtage noget reelt strategisk og betydeligt territorium, siger Kirby.

Russerne har gjort mindre fremskridt i Bakhmut, tilføjer han. Men det har haft "forfærdelige, forfærdelige omkostninger" for dem i form af menneskeliv.

Mere end 100.000

- Vi vurderer, at alene siden december har Rusland haft over 100.000 dræbte og sårede. Blandt dem er over 20.000, der er dræbt i kamp, hvoraf knap halvdelen var Wagner-soldater, siger Kirby.

- De tal er virkelig lamslående, tilføjer han.

Rekrutterede fra fængsler 

Til sammenligning peger talsmanden på, at det er tre gange så stort et tab, som USA led i slaget om Guadalcanal under Anden Verdenskrig, som var et vendepunkt i kampen om kontrol over Stillehavet.

Det private militære firma Wagner-gruppen har blandt andet rekrutteret indsatte i Ruslands fængsler.

De fik et tilbud om at blive løsladt, hvis de til gengæld ville kæmpe i Ukraine i et halvt år.

Omkring 100.000 soldater er enten dræbt eller såret under kampene i Bakhmut.
Omkring 100.000 soldater er enten dræbt eller såret under kampene i Bakhmut.

KORT OM KONFLIKTEN

Krigen i Donbass, også kendt som Krigen i Østukraine er en igangværende konflikt siden 2014 i regionen Donbass i det østlige Ukraine.

Konflikten startede efter Den ukrainske revolutionen i 2014 og Krimkrisen i 2014. Separatister overtog kontrollen med offentlige bygninger, og erklærede Donbass uafhængigt fra Ukraine. Den 6. april 2014 blev Folkerepublikken Donetsk oprettet i Donetsk oblast, dette markerer starten på konflikten. Den 27. april samme år blev Folkerepublikken Lugansk i Luhansk oblast oprettet. I alt er over 5.000 mennesker er meldt dræbt og over 1,5 millioner er drevet på flugt.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS