Sean Penn giver Oscar til Zelenskij

Den 62-årige skuespiller og instruktør bad Zelenskij om at holde fast i statuetten

Udgivet Opdateret

Hollywood-stjernen Sean Penn gav tirsdag den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskij en af ​​sine to Oscar-statuetter som et symbol på styrke under sit tredje besøg i Ukraine siden starten på den russiske invasion. 

Det skriver New York Post.

Den 62-årige skuespiller bad Zelensky om at holde fast i statuetten indtil krigens afslutning - og forhåbentlig en ukrainsk sejr. 

"Det er bare en symbolsk dum ting, men hvis jeg ved, at den er her hos dig, så vil jeg føle mig bedre og stærkere til kampene," sagde Penn i en video, der blev delt af Zelenskijs kontor. 

"Når du vinder, så tag den tilbage til Malibu."

Sean Penn giver Ukraines præsident Oscar-statuetten som moralsk opbakning.
Sean Penn giver Ukraines præsident Oscar-statuetten som moralsk opbakning.

"Vi er nødt til at vinde"

"Vi er nødt til at vinde," svarede Zelensky efter i første omgang at have afvist Penn's Academy Award. 

"Sean bragte sin Oscar-statuette med som et symbol på troen på vores lands sejr," skrev Zelenskij i et indlæg efter udvekslingen. 

"Den vil være i Ukraine indtil slutningen af ​​krigen.", skriver New York Post.

Powered by Labrador CMS