Seks dræbt i helikopterstyrt

Man har fundet ligene efter styrtet

Offentliggjort Sidst opdateret

Seks personer er tirsdag blevet dræbt i et helikopterstyrt i Nepal nær landets hovedstad, Katmandu.

Det oplyser luftfartsmyndigheden i Nepal ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Seks kroppe er blevet fundet på stedet for styrtet, siger Gyanendra Bhul fra luftfartsmyndigheden.

Lettede klokken 10

Fem mexicanske statsborgere samt en nepalesisk pilot var om bord på helikopteren, da den styrtede ned, skriver Reuters.

Helikopteren fra selskabet Manang Air styrtede ned ved Likkhu, der ligger nord for Katmandu, da det var var på vej mod hovedstaden. Den lettede lidt over klokken 10.00 lokaltid og mistede kontakt omkring 10 minutter efter.

Mistede forbindelsen

I løbet af tirsdag mistede luftkontrollen forbindelsen til helikopteren, og siden blev den fundet styrtet.

Manang Air er et af mange selskaber, der fragter turister til Nepals høje bjergtinder - herunder Mount Everest.

En helikopter, som ifølge flere medier transporterede turister er styrtet ned i bjergområdet.
En helikopter, som ifølge flere medier transporterede turister er styrtet ned i bjergområdet.
Powered by Labrador CMS