Sne-nysgerrige overrasket: 21 er døde

Flere har mistet livet på grund af snefaldet, der ikke hører hverdagen til

Biler blev fanget i sneen, da de var på vej mod byen Murree, som flere de seneste dage har besøgt for at se kraftigt snefald.
Biler blev fanget i sneen, da de var på vej mod byen Murree, som flere de seneste dage har besøgt for at se kraftigt snefald.
Udgivet Opdateret

Mindst 21 personer er døde i Pakistan, efter at en snestorm lørdag har skabt stort trafikkaos og begravet adskillige biler.

Det oplyser Pakistans nationale redningstjeneste.

Titusindvis af personer er lørdag flokkedes nær byen Murree for at bevidne det usædvanligt kraftige snefald i området. 

Videoer på sociale medier viser ifølge AFP tætpakkede biler med store snedynger oven på tagene.

- Folk står i en forfærdelig situation, siger Usman Abbasi, en turist i området.

Frosset ihjel

Seks personer er frosset ihjel i deres biler, oplyser politiet. 

Det er ikke umiddelbart bekræftet, hvad de øvrige er døde af.

I flere dage har Pakistans sociale medier været fyldt med folk, der leger i sneen nær Murree. Murree er en malerisk ferieby, der blev etableret af briterne i det 19. århundrede til deres soldater.

Træer er væltet ned over biler
Træer er væltet ned over biler

Premierminister Imran Khan siger, at han er chokeret og vred over tragedien.

- Hidtil uset snefald og folks stimlen sammen uden at undersøge vejrforholdene har overrasket distriktsadministrationen.

- Jeg har beordret en undersøgelse og en indførelse af streng lovgivning for at undgå sådanne tragedier, skriver Khan på Twitter.

Trodsede advarsler

I sidste weekend advarede myndighederne om, at for mange køretøjer forsøgte at besøge Murree. 

Alligevel har mange altså forsøgt at tage turen.

Der er meldinger om, at hoteller i byen er ved at løbe tør for mad. 

Også adgang til gas og vand skal være begrænset på grund af lave temperaturer.

Der er omkring 30.000 indbyggere i byen Murree. 

Den ligger i det nordlige Pakistan cirka 50 kilometer nordøst fra hovedstaden Islamabad.

Powered by Labrador CMS