Syg melding fra Donald Trump om Grønland

Forventer, at USA annekterer Grønland

Offentliggjort Sidst opdateret

Donald Trump er ifølge nyhedsbureauet Reuters torsdag aften kommet med en vanvittig melding om Grønland.

- Jeg forventer, at USA vil annektere Grønland, siger præsidenten til Reuters.

- Jeg tror, det kommer til at ske, fortsætter præsidenten.

- Har brug for Grønland

Udtalelserne kommer under et møde i Det Hvide Hus med Nato-generalsekretær Mark Rutte.

I tråd med tidligere udtalelser siger Trump, at "vi har brug for det af hensyn til international sikkerhed".

Han henviser videre til aktivitet ved kyststrækninger og siger, at USA må lave en aftale om Grønland.

Donald Trump forventer, at Grønland vil blive annekteret.

Klar afvisning

Præsidentens udtalelser er de første om Grønland, efter at der tidligere på ugen var valg til det grønlandske parlament.

Her blev det liberale parti Demokraatit det største. Partiet har - ligesom Grønlands nuværende regering og den danske - klart afvist købstilbuddet.

- Lad os gøre det helt klart: Grønland er ikke til salg. Ikke i dag. Ikke i morgen. Aldrig nogensinde, skriver partiet i sit valgprogram.

Trump har en række gange tidligere sagt, at USA gerne vil købe Grønland.

Direkte adspurgt har han ved et pressemøde i januar udtrykt, at han ikke vil afvise militær eller økonomisk tvang i forbindelse med Panamakanalen såvel som Grønland.

Powered by Labrador CMS