To jordskælv rammer tæt på populær ferieø

Der er umiddelbart ingen meldinger om tilskadekomne eller materiel skade efter to jordskælv nær Kreta

To jordskælv har ramt nær den græske ø Kreta.
To jordskælv har ramt nær den græske ø Kreta.
Ritzau
Udgivet Opdateret

To jordskælv har søndag med få timers mellemrum ramt syd for den græske ø Kasos ikke langt fra den populære ferieø Kreta.

Det oplyser det nationale observatorie i Athen i en udtalelse.

Et jordskælv med en beregnet styrke på 5,4 ramte klokken 19.59 dansk tid søndag. Det ramte i omkring ti kilometers dybde. Epicenteret var omkring 45 kilometer syd for den lille græske ø Kasos.

Tidligere på dagen havde et jordskælv med en styrke på omkring 5,2 ramt i cirka ni kilometers dybde i samme område.

Der er søndag aften ikke umiddelbart nogen meldinger om hverken tilskadekomne eller om materiel skade.

Flere skælv

Tidligere på året - den 27. september - forårsagede et jordskælv med en beregnet styrke på 5,8 ødelæggelser på Kreta.

En blev dræbt, og adskillige kom til skade.

Hundredvis af bygninger blev ligeledes ødelagt, og over 3000 hjem blev efterfølgende vurderet som værende usikre at bo i.

I oktober 2020 ramte et jordskælv med en styrke på 7,0 i Det Ægæiske Hav mellem den græske ø Samos og byen Izmir i det vestlige Tyrkiet.

114 mennesker blev dræbt i Tyrkiet, og over 1000 kom til skade.

I Grækenland blev to teenagere dræbt på Samos.

Jordskælv er Jordens plader der tørner sammen

Læs her, hvordan danske geologer fra Geus beskriver jordskælv:

* Jordens overflade er delt op i en række 50-300 kilometer tykke stive stenplader, der konstant bevæger sig i forhold til hinanden.

* Jordens kontinenter sidder fast på disse plader. Der ligger ufattelige kræfter bag pladernes bevægelser, og det klippemateriale, som pladerne består af, bliver bøjet og vredet.

* Til tider opstår der så store spændinger i klippematerialet, at det pludselig revner, og de to sider af brudfladen forskyder sig i forhold til hinanden med et voldsomt ryk.

* Herved frigives en masse energi, der i form af seismiske bølger spreder sig igennem kloden som ringe i vand. Når de seismiske bølger passerer et sted på jordoverfladen, mærker vi det som et jordskælv.

* Den mest berømte metode til angivelse af et jordskælvs størrelse er udviklet af den amerikanske seismolog Charles F. Richter, som har lagt navn til richterskalaen. Det er den nok mest kendte jordskælvsskala.

* Richterskalaen er udviklet til at sammenligne størrelsen på jordskælv i Californien. Den er tilpasset de særlige geologiske forhold, der er i Californien.

* Ved især meget kraftige skælv andre steder i verden anses richterskalaen i dag ikke som den bedste.

* Momentmagnitudeskalaen bruger flere fysiske parametre til at udregne et såkaldt Mw-tal, som er et udtryk for skælvets størrelse.

* Mw-tallet udtrykker, hvor meget energi der er blevet udløst ved skælvet. Mw-tallet kan sammenlignes for alle typer af jordskælv.

* Momentmagnitudeskalen anvendes i dag ved alle mellemstore og store jordskælv.

Kilde: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS), der monitorerer jordskælv over hele verden, betegner jordskælv med en styrke på omkring 6 som et moderat jordskælv, der typisk kan forårsage materiel skade.

Jordskælv med en styrke på omkring 7 betragtes som store jordskælv, der både kan koste menneskeliv og store ødelæggelser.

Alle jordskælv med en styrke på over 8 betragtes som svært ødelæggende med både voldsom materiel skade og mange ofre. Der er kun registreret fem jordskælv med en styrke på 9 eller mere i historien.

Det kraftigste var på 9,5 i Chile i 1960.

jordskælv grækenland kreta udland
Powered by Labrador CMS