TRAGEDIE I SVERIGE:

Tre dræbt i togulykke

Et godstog påkørte onsdag aften tre personer i Örebro i Sverige. To ud af tre omkomne er identificeret

Udgivet Opdateret

Tre personer er afgået ved døden, efter at de blev påkørt af et godstog i Örebro i det centrale Sverige.

Det oplyser politiets pressetalsmand, Mats Öhman, ifølge nyhedsbureauet TT.

Ulykken fandt sted onsdag aften klokken 22.44, men først torsdag formiddag står det klart, at alle tre er omkommet.

To af de omkomne er identificeret som henholdsvis en 25-årig mand og en 20-årig kvinde.

Deres pårørende er underrettet om ulykken

Den tredje person er torsdag formiddag endnu ikke identificeret.

En politikvinde står på stedet ved Sodra station i det centrale Örebro Sverige, hvor tre personer døde efter en ulykke med et tog torsdag aften.

Var ved at krydse jernbanen

Ifølge lokale medier skete påkørslen ved en jernbaneoverskæring.

De tre personer blev ramt af toget, da de var ved at krydse jernbanen.

Politiet oplyser dog, at det er uklart, om ulykken skete på selve jernbaneoverskæringen eller tæt på den.

Redningsindsatsen på stedet varede indtil midnat.

Powered by Labrador CMS