Tre unge mænd dræbt mod træ i ulykke

Seat banker direkte ind i træ

Udgivet Opdateret

Tre unge mænd har mistet livet i en skrækkelig ulykke i vores naboland, Tyskland.

De kørte galt lørdag morgen nær byen Ilmenau nord for Nürnberg i delstaten Thüringen.

Ulykken skete på en landevej klokken 08.50.

Det skriver bild.de.

Venstrekurve

I en venstrekurve mister den 20-årige fører af en Seat herredømmet over bilen, som ryger ud i rabatten til højre for vejen, hvor den med stor hastighed rammer frontalt ind i et træ.

Sammenstødet er så voldsomt, at en 25-årig mand på passagersædet og en 19-årig mand på bagsædet bliver kastet ud af bilen og dræbes på stedet.

Helikopter

En akutlægehelikopter fløj af sted med den 20-årige fører, der havde fået livstruende skader.

Lørdag eftermiddag kom den tragiske melding fra hospitalet.

Den 20-årige var ligeledes død af sine skader.

Vejen var spærret i fem timer efter dødsulykken, som nu skal undersøges af en bilinspektør.

Powered by Labrador CMS