Truer med totalt flykaos

Fagforeninger opfordrer lufthavnsmedarbejdere i Paris til at strejke og kræver mere i løn samt ferie under OL

Udgivet Opdateret

De ansatte i Paris' lufthavne opfordrer til strejke den 17. juli - ni dage før OL kommer til den franske hovedstad.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

De vil have mere i løn for at arbejde under de olympiske lege, der varer fra 26. juli til 11. august. Derefter følger de paralympiske lege fra 28. august til 8. september.

Det kan ende med et totalt sammenbrud, hvis truslerne bliver til noget.

De ansatte ønsker desuden, at der rekrutteres 1000 flere medarbejdere og at få en garanti for, at de kan holde ferie under legene.

Står bag

Fagforeningerne, der står bag de ansatte, kræver, at alle ansatte får en "OL-bonus" og fordømmer "ensidige beslutninger fra den administrerende direktør om kun at udbetale en bonus til nogle ansatte", lyder det.

Fagforeningerne, som driver Paris' hovedlufthavne Charles de Gaulle og Orly, varslede den 19. maj en strejke, som ikke førte til større forstyrrelse.

350.000 hver dag

De to lufthavne bliver de vigtigste ankomststeder til Frankrig for udenlandske besøgende til OL. Det forventes, at op mod 350.000 mennesker rejser dertil hver dag.

Deltagende atleter ventes at ankomme til Paris fra 18. juli.

Powered by Labrador CMS