Trump: Præsidentens Farlige Første 100 Dage

Efter 100 dage på posten som USAs Præsident er det åbenbart begyndt at gå op for de amerikanske vælgere, at Donald Trump alligevel ikke er Guds udsending, som kan redde USA fra selveste helvede.

Manden kommer aldrig til at gå på vandet, selv om han selv tror på det. 

Lige nu står han i vand til brystet, hvilket han naturligvis kategorisk nægter.

Flere meningsmålinger har de seneste dage entydigt peget på, at kun 39 procent af de adspurgte vælgere mener, at Trump gør det godt.

Det er den mest elendige meningsmåling for en amerikansk præsident efter 100 dage i de seneste 80 år.

Den hidtil dårligste måling efter 100 dage i Det Hvide Hus fik Donald Trump selv i sin første periode som præsident, da kun 42 procent mente, han gjorde det godt i 2017.

Set i det lys kan man godt kalde Donald Trump for banebrydende.

Donald Trump er indrettet helt særligt inde i sit hoved: De seneste meningsmålinger er således fulde af løgn, og de medier,  som har udført dem, er en flok ondskabsfulde forbrydere, som bør lukkes og slukkes.

For i Trumps egen optik er både han selv og hans politik i topform. 

Præsident Trumps løgne og tiltagende, forvredne virkelighedsopfattelse er chokerende og  farlig. Både for det amerikanske samfund og for resten af verden.

Manden befinder sig helt uden for terapeutisk rækkevidde, når det gælder almindelig sund  fornuft og anerkendt økonomisk  viden.

Tag blot hans toldpolitik. Trump mener i fuld alvor, at de høje toldsatser  rammer alle andre end de amerikanske forbrugere. 

Ligeledes er ethvert handelsunderskud med et land udtryk for, at landet har snydt USA. 

Tankegangen svarer til, at du går ind i ti butikker og køber stort ind på dit kreditkort. 

Herefter beskylder du den enkelte forretning for at have snydt dig, fordi du pludselig har opbygget en større gæld på kontoen.

Trump har med sit forskruede økonomiske og politiske verdenssyn sendt chokbølger ud i alle afkroge af verden de seneste 100 dage.

Og det begynder de amerikanske vælgere nu at se. For de trofaste MAGA-folk er verden stadig lyseblå. 

Men for de mange tvivlere, som stemte på Trump i mangel på en kvalificeret demokratisk leder, er virkeligheden ved at ramme dem: Inflationen vil gå op. Ifølge de økonomiske eksperter med mindst 1 procent i år. 

Renterne forventes at at stige. Dollaren er faldet i værdi. Aktie og obligationskurserne racer ukontrolleret op og ned.  Kina er blevet endnu mere krigerisk, og nu begynder containerne at hobe sig op i Kina, fordi varerne er blevet så dyre at sælge i USA, at det ikke kan betale sig at sende dem afsted.

Trump er begyndt at rokke på toldsatserne. Men det er svært at se en indre i logik i, hvad der foregår. Og når satsen bliver sænket, så bliver det præsenteret som en stor gave til amerikanerne. Så uanset om Trump angriber eller trækker sig tilbage i en feberredning, så er det set udefra en gave af regulært blålys til det amerikanske folk. 

Et af USAs allerstærkeste kort har - udover et væld af naturlige ressourcer - været innovation og forskning, som har drevet økonomien frem. Det gælder ikke mindst indenfor den teknologiske udvikling.

Men også her er Trump gået til angreb på den akademiske fødekæde, som skal skabe grobund for yderligere teknologiske udvikling. 

Trumps økonomiske woke-angreb mod de førende universiteter i USA har allerede fået flere prominente forskere fra blandt andet Harvard og Columbia  til at rette blikket mod universitets-miljøerne i Europa og Danmark, hvor vi sætter forskningsfriheden højt.

Det skal retfærdigvis siges, at Trump har en pointe i, at universiteter er arbejdspladser, som ikke skal bruges til politiske demonstrationer af nogen art. 

Almindelige virksomheder vil jo heller ikke tillade, at deres ansatte render rundt på deres områder og demonstrerer.

Woke-hysteriet har givetvis også taget overhånd. Men man sidder samtidig med den ubehagelige fornemmelse, at Trump bruger sin magt til tvinge universiteterne ind i hans politiske retning. En sindelags styring som enhver præsident bør afstå fra at bruge.

Trumps tilgang til krigen i Ukraine er skræmmende. Fredsforhandlingerne har stort set kun bestået i at tvinge Ukraine til at kapitulere. De forplumrede aftaler om Ukrainernes reserver af mineraler ligner en regulær og usmagelig udplyndring af et land i knæ.

Snart vil vi formentlig se USA trække sig helt fra at støtte Ukraine militært og økonomisk. 

Det bliver Europas ansvar at føre krigen videre eller stoppe den. Samtidig kan man forvente, at Trump begynder at handle med Rusland og forsøger at få de indefrosne russiske milliarder frigivet til - den russiske krigsmaskine.

For præsident Trump  er moral bøjelig i 360 grader, når blot pengemaskinen begynder at sprøjte dollar-sedler ud. Så skidt med, at man saboterer de øvrige Nato-landes bestræbelser på at nedkæmpe russerne på slagmarken.

Trump har med sine snart 150 dekreter fuldstændig sat det demokratiske system ud af kraft. Alt hører efterhånden inde under en nødretstilstand. 

Demokraterne har man stort set intet hørt til i de første 100 dage. 

Den demokratiske senator Bernie Sanders har trods sine 83 år rejst land og rige rundt for at advare mod det  autokrati af mange-milliardærer, som Trump er ved at skabe. 

Det siger jo alt om, hvilken gennemrustet forfatning demokraterne befinder sig i.

Heldigvis tumler verdens største smadremand fornemt rundt i manegen selv, mens han smadrer sig selv og snart også sit parti.

Nu mangler vi kun, at endnu flere amerikanske vælgere kommer ind i cirkusteltet og med egne øjne ser den ægte forestilling...