Ung kvinde holdt fanget

En 25-årig kvinde er blevet udsat for grov vold og frihedsberøvelse

En ung kvinde er blevet frihedsberøvet, og en 20-årig mand fremstilles i grundlovsforhør.
Udgivet Opdateret

Østjyllands Politi fremstiller torsdag kl. 12.00 en 20-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Aarhus. 

Her sigtes han for trusler på livet, frihedsberøvelse og grov vold begået tirsdag og onsdag mod en 25-årig kvinde på en adresse i Brabrand.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Til B.T. fortæller Østjyllands Politi, at de ikke kan uddybe, hvad frihedsberøvelsen dækker over.

De kan heller ikke oplyse, hvordan kvinden konkret har det.

»Men hun er udenfor livsfare,« siger kommunikationsmedarbejder hos Østjyllands Politi, Jakob Christiansen, til B.T

Powered by Labrador CMS