Wagner-leders fly var upåklageligt

I over 20 år på vingerne har Embraer Legacy 600 ikke oplevet ulykker med dødelig udgang. Før nu i Rusland

Udgivet Opdateret

Flyet, som onsdag aften styrtede over det vestlige Rusland, tilsyneladende med Wagner-chefen Jevgenij Prigozjin om bord, var en Embraer luksusjet.

Det er en brasiliansk fremstillet flytype, som kun har haft én ulykke i over 20 år på vingerne. Og det var ikke en mekanisk fejl, der var skyld i det.

De russiske myndigheder siger, at Prigozjin stod på privatflyets passagerliste. Men han er ikke officielt erklæret død.

Luksusfly

Det russiske nyhedsbureau Tass skriver, at flyet var en luksusjet af mærket Embraer. Der var i alt 10 om bord ifølge det russiske flyagentur.

Selskabet Embraer siger, at det er opmærksom på, at flyet, en Legacy 600, er styrtet. Men det har ikke yderligere informationer.

Embraer ophørte med at servicere flyet i 2019.

- Embraer har overholdt de internationale sanktioner, der er pålagt Rusland, fortæller flyproducenten.

Billedet er angiveligt fra en video, hvor den afdøde Wagner-leders fly styrtede til jorden.
Billedet er angiveligt fra en video, hvor den afdøde Wagner-leders fly styrtede til jorden.

Faldt lodret

Sporingstjenesten Flightradar24 har vist, at flyet, Embraer Legacy 600 med flynummer RA-02795, forsvandt fra radaren klokken 18.11 lokal tid. En video på sociale medier, hvis indhold ikke er endeligt bekræftet, viser et fly, der ligner privatflyet, falde ned fra himlen nærmest lodret.

Legacy 600 blev første gang taget i brug i 2002. Frem til 2020 blev der produceret næsten 300 af denne type luksusjet. Flyet er udstyret med to motorer fra Rolls-Royce.

Èn tidligere ulykke

Der er kun registreret én ulykke, hvor Legacy 600 har været involveret ifølge mediet International Aviation HQ.

Det var i 2006, da det i luften stødte sammen med med en Gol Boeing 737-800. Flyet var på vej fra Embraers fabrik i Brasilien til USA, og piloten var uden skyld. Ingen omkom på det brasilianske fly.

Trods skader på Embraer-flyet, lykkedes det piloten at lande maskinen. Værre gik det for passagerflyet fra Boeing. Her omkom alle 154 om bord.

To år senere gav en brasiliansk undersøgelse to amerikanske piloter og flykontrollører skylden for ulykken, fordi de havde fejlet i deres kommunikation.

Det var et fly af denne type, Embraer Legacy 600, hvor lederen af den private hær Wagner, Jevgenij Prigozjin ifølge en passagerliste befandt sig, da det styrtede onsdag aften i det vestlige Rusland.
Det var et fly af denne type, Embraer Legacy 600, hvor lederen af den private hær Wagner, Jevgenij Prigozjin ifølge en passagerliste befandt sig, da det styrtede onsdag aften i det vestlige Rusland.

WAGNER-GRUPPEN

Wagnergruppen (russisk: Группа Вагнера, Gruppa Vagnera også kendt som Group Wagner, PMC Wagner, ChVK Wagner, (Russisk: ЧВК Вагнера, tr. TJVK Vagnera)) er en russisk paramilitær organisation. baseret i Krasnodar kraj.

Organisationen har været aktiv i en række konfliktområder og har deltaget i flere konflikter i Afrika, Mellemøsten og i Ukraine. Organisationen har deltaget i operationer i Borgerkrigen i Syrien på den syriske regerings side, og fra 2014 til 2015 i Krigen i Donbass i Ukraine til støtte for separatisterne i de selverklærede folkerepublikker Donetsk og Luhansk og ved Ruslands annektering af Krim og under krigen i Ukraine i 2022.

Kilde: Wikipedia

En advokat for piloterne mente, at det var den brasilianske flykontrol, som havde skylden.

Powered by Labrador CMS