Våd og larmende torsdag

- Det kommer som i et bælte

Det bliver en våd torsdag - fyldt med byger med regn og torden.
Det bliver en våd torsdag - fyldt med byger med regn og torden.
Udgivet Opdateret

Våd og larmende.

Det kan være overskriften på dagens vejr.

I hvert fald kommer der både vand- og tordenbyger.

- Men det er ret pænt her til morgen, siger Henning Gisselø, vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, til Newsbreak.dk.

Bag de ord ligger, der er sol mange steder. Men det er en stakket frist.

- Der kommer regn og torden over den centrale del af Danmark, siger Gisselø.

Regnen forventes at blive så kraftig, at DMI har udsendt et risikovarsel for skybrud.

- Det rammer i et bælte, siger vagtchefen.

For dette område er der udsendt et risikovarsel for skybrud
For dette område er der udsendt et risikovarsel for skybrud

Temperaturerne holder sig dog i den sommerlige ende, nemlig mellem 20 og 25 grader og vind bliver der ikke meget af.

- Jeg vil også tro, der kommer sol imellem bygerne - dog ikke i de områder, hvor der er overskyet, siger Henning Gisselø.

I løbet af natten aftager bygerne, til gengæld rammes Jylland af tåge.

Nattemperaturerne kommer til at ligge mellem 13 og 18 grader, og der vil ikke være meget vind.

Fredag

Fredag er det så bornholmernes tur til vand i større mængder.

- De får et ordentligt skyl, siger Henning Gisselø, der på nuværende tidspunkt ikke vil gå ud med hverken varsel eller risikovarsel.

Han udelukker dog ikke, det kan ske senere.

Regnvejret kan komme til at nå Sjælland også.

- Det holder vi øje med, siger Henning Gisselø.

Ellers kommer fredag til at ligne torsdag med temperaturer mellem 20 og 25 grader, byger - regn og torden - i løbet af eftermiddagen, men også sol mellem skyerne. 

Powered by Labrador CMS