Motorcyklist i skrækkelig ulykke
Vejskilt borede sig dybt ind i hans ben
En 20-årig mand fra Esbjerg kom helt forfærdeligt galt af sted i en ulykke tirsdag aften.
Det skriver jv.dk.
Manden kom kørende på sin motorcykel, da han skulle svinge til venstre ved Grønlandsparken i Esbjerg.
Den unge motorcyklist mistede af ukendte årsager herredømmet over motorcyklen, som væltede.
Mistede sit underben
Derefter fløj den 20-årige med voldsom fart ind i et vejskilt.
Vejskiltet borede sig dybt ind i mandens underben ti centimeter over anklen.
En tilkaldt lægehelikopter fløj den 20-årige motorcyklist til Odense Universitetshospital, hvor lægerne var nødt til at amputere hans underben.
Den stakkels unge mand var hverken påvirket af alkohol eller stoffer, da han kørte galt.
En bilinspektør har undersøgt ulykkesstedet og motorcyklen for at fastslå årsagen til den alvorlige ulykke.