Nyt varsel fra DMI: Her rammer det

Stort set hele Danmark er i risikozonen - kun Bornholm ser ud til at gå helt fri

Torden, tordner, lyn, vejr, vejret
Offentliggjort Sidst opdateret

Det voldsomme vejrsystem med tordenbyger og lokale skybrud, der fra mandag eftermiddag til mandag aften kan ramme Danmark ser nu ud til at brede sig.

Hvor den nordlige del af Jylland tidligere så ud til at gå helt fri, er der nu også her en risiko for både tordenbyger og skybrud.

Til gengæld er risikoen tilsyneladende overstået for Bornholm.
Det fremgår af Danmarks Meteorologiske Instituts, DMI, seneste opdatering af vejrvarslet.

Tordenbyger med lokale skybrud

I Jylland gælder varslet fra mandag klokken 13 til mandag klokken 21. 

Der kan lokalt falde mellem 15 og 25 mm regn på 30 minutter.

På Fyn gælder varslet fra mandag klokken 14 til mandag klokken 20.

Her kan der ligeledes falde mellem 15 og 25 mm regn på 30 minutter.

På Sjælland gælder varslet fra mandag klokken 14 til mandag klokken 20.

Også her kan der falde mellem 15 og 25 mm regn på 30 minutter.

Stort set hele Danmark - med undtagelse af Bornholm - risikerer mandag at blive ramt af tordenbyger og lokale skybrud.
Powered by Labrador CMS