Det er lige før han er kedelig

Afdøde dronning Elizabeth og prins Philips yngste søn, prins Edward, vækker modsat sine to søskende ikke meget postyr

Udgivet

Prins Edward af Storbritannien

Prins Edward er dronning Elizabeth og prins Philips yngste søn og har levet et forholdsvis skandalefrit liv sammenlignet med sine søskende.

Gift med Sophie Rhys-Jones siden 1999, har han arvet titlen hertug af Edinburgh efter sin far og er ansvarlig for The Duke of Edinburgh’s Award.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Der er medlemmer af den britiske kongefamilie, som gennem livet har været faste leverandører til mediernes forsider.

Og så er der dem, der lever mere stille. Prins Edward er blandt dem.

Modsat sine tre søskende, kong Charles, prins Andrew og prinsesse Anne, er han ikke blevet skilt.

Kørt uden om skandaler

I det hele taget er skandalerne gået uden om dronning Elizabeth og prins Philips yngste søn, der fylder 60 år 10. marts.

Prins Edward blev gift med Sophie Rhys-Jones i juni 1999 ved en med kongelige øjne beskeden ceremoni i St. George's Chapel på Windsor Castle.

Parret var mødtes seks år tidligere til en tennisbegivenhed, og dronning Elizabeth skulle angiveligt have set velvilligt på forholdet.

Prins Edward var i januar på besøg i Sydafrika. Her modtog han i Pretorias botaniske have en gave fra en healer.

Elizabeth godkendte bruden

Faktisk skulle hun ifølge britiske medier have sagt til sin søster, prinsesse Margaret, at Sophie Rhys-Jones var et godt valg, fordi "hun er en pige, man ikke lægger mærke til i mængden".

Det var ment som et kompliment set i forhold til dronningens på daværende tidspunkt to andre svigerdøtre, prinsesse Diana og prinsesse Sarah Ferguson.

Ny titel

Prins Edward har tidligere båret titlen jarl af Wessex. 

Men efter hans fars død i 2021 arvede han titlen hertug af Edinburgh.

Ved samme lejlighed overtog han en række af de ansvarsområder, som hidtil havde sorteret under prins Philip.

Hjælper unge med udfordringer

Blandt andet er han blevet ansvarlig for The Duke of Edinburgh’s Award. 

Det er en velgørende organisation, der arbejder for at hjælpe unge med forskellige udfordringer.

Også hustruen, Sophie, har fået ny titel. Hun er nu hertuginde af Edinburgh.

Sammen har de to børn, 21-årige Louise Mountbatten-Windsor og 17-årige James, jarl af Wessex.

Powered by Labrador CMS