28-årig tiltalt for uhyggelige overgreb på barn

Han var blevet betroet at passe barnet

Offentliggjort

Mand tiltalt for alvorlige overgreb

En 28-årig mand fra Tønder er tiltalt for flere overgreb mod et barn under 12 år, herunder grooming og voldtægt.

En 61-årig kvinde er også tiltalt for medvirken, da hun angiveligt var vidende om overgrebene uden at gribe ind.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

En 28-årig mand fra Tønder er tiltalt for flere overgreb mod et barn under 12 år.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

En 61-årig kvinde er tiltalt for medvirken til overgrebene.

Den 28-årige mand var blevet betroet at passe barnet, og det var i de situationer, overgrebene fandt sted over en periode på fire år.

Det oplyses ikke, om offeret var en pige eller dreng.

Lavede børneporno med barnet

Manden er tiltalt for grooming, voldtægt ved andet forhold end samleje og forsøg på voldtægt.

Han er desuden tiltalt for blufærdighedskrænkelse af barnet samt fremstilling, besiddelse og udbredelse af børneporno, hvor blandt andre barnet var blevet fotograferet og videooptaget.

Den 61-årige kvinde er tiltaltfor medvirken, da hun efter anklagemyndighedens opfattelse var vidende om overgrebene, men undlod at gribe ind. 

Ligesom den 28-årige mand, var den 61-årige også betroet at passe barnet.

Overgrebene har fundet sted på flere adresser i Sønderjylland i perioden fra august 2021 til februar 2025, hvor den 28-årige blev anholdt og varetægtsfængslet.

Sagen begynder torsdag den 5. februar ved Retten i Sønderborg.

Powered by Labrador CMS