Dronning akut på hospital i nat

Spanske dronning Sofia ramt af infektion

Udgivet

Spaniens dronning Sofia blev natten til onsdag hasteindlagt på et hospital i den spanske hovedstad, Madrid.

Den 85-årige dronning har pådraget sig en urinrørsinfektion.

Og den voldte så store problemer, at dronningen tilsyneladende skulle indlægges midt om natten.

I bedring

Meldingen fra hospitalet er, at dronningen er i bedring.

Og det spanske kongehus bekræfter, at dronning Sofia allerede er ved at være oven på efter infektionen.

Hun forbliver dog indlagt til observation indtil videre.

Dronning Sofia blev hasteindlagt natten til onsdag.

Dronning Sofias norske kollega, Kong Harald, har i flere omgange de senere år - senest i februar - været lagt ned af diverse infektioner.

Powered by Labrador CMS