Mary er smuttet uden Frederik

Det har kongehuset intet meldt ud om

Offentliggjort

Det er ikke på forhånd blevet meldt ud af kongehuset, men dronning Mary er lige nu på arbejde langt væk fra Danmark - uden Frederik.

Helt præcist i Kenya.

Det fremgår af et opslag, det kenyanske udenrigsministerium har delt på Facebook.

Magnus Heunicke er med

Her kan man også se, at hun ikke har taget turen på egen hånd, men er ledsaget af miljøminister og minister for ligestilling Magnus Heunicke.

Det kenyanske udenrigsministerie skriver, at Mary og ministeren ankom til Jomo Kenyatta International Airport tirsdag aften lokal tid, og at besøget er af tre dages varighed. 

Dronning Mary

Temaet er klima og miljø

Temaet for besøget er klima og miljø, og Mary skal undervejs blandt andet besøge forskellige miljø- og naturbeskyttelsesprojekter langt Kenyas kyst samt kigge nærmere på landets indsats indenfor affaldshåndtering.

I opslaget står der desuden, at besøget er tænkt som en platform til at styrke samarbejdet mellem Danmark og Kenya indenfor vedvarende energi, klimaindsats og miljøbeskyttelse.

   

 

     

 

   

Powered by Labrador CMS