Annonce
Tysk turist får stor bøde
Politiet advarer om faren og opfordrer til at passe på
En 62-årig tysk turist har fået en bøde på 400 euro efter at have forårsaget en voldsom brand i et sommerhusområde i Krylen nord for Søndervig.
Branden opstod, da han smed asken fra grillkul ud i klitterne, hvilket antændte den tørre marehalm.
Den friske blæst fik flammerne til at sprede sig hurtigt, og flere ruder i et sommerhus tæt på blev sprængt på grund af varmen.
Annonce
Det skriver TV Midtvest.
Advarer om faren
Politiet i Ringkøbing benytter lejligheden til at advare om faren ved at hælde aske ud i naturen, især når det blæser.
Annonce
Martin Bjerg fra Lokalpolitiet understreger, at sådanne brande sker næsten hvert år, og opfordrer til større forsigtighed.