Medie: Harry afvist af familien

Må tage ophold på et hotel, når han i næste uge kommer til London

Prins Harry kommer til at booke et hotelværelse i forbindelse med, at han i næste uge rejser til London for at deltage ved fejringen af 10-års jubilæet for Invictus Games.

Det skriver Mirror.

Familien har sagt nej

I sommeren 2023 fratog hans far, kong Charles, ham råderetten over Frogmore Cottage, hvor han og Meghan havde adresse, da de boede i England, og han har ifølge det britiske medie fået nej fra familien til at bo på Windsor Castle.

Angiveligt fordi han har varslet sin ankomst for sent, skriver Mirror.

Kommer uden Meghan

Flere britiske medier har tidligere skrevet, at prinsen tager turen til sit hjemland uden sin hustru, hertuginde Meghan, og parrets to børn. 

Der er i øvrigt ikke kommet noget frem om, hvorvidt han kommer til at møde sin far eller andre medlemmer af kongefamilien under sit besøg i hjemlandet.

Ifølge det britiske medie Mirror, har prins Harry fået nej fra familien på en anmodning om at kunne bo på Windsor Castle, når han i næste uge kommer til London.
Powered by Labrador CMS