Fem biler i uheld på Storebæltsbroen

Skaber kø

Offentliggjort Sidst opdateret

Fem biler bankede sammen i venstre spor på Storebæltsbroen klokken 11.36 juleaftensdag.

Det skriver Fyns Politi på X.

Der er alene sket materiel skade.

De fem biler kørte sammen i vestgående retning på Sprogø lige før lavbroen mod Fyn.

Venstre vognbane er nu ryddet, og de implicerede biler er i nødsporet.

Der er kø, der begyndte oppe på højbroen.

- Kør forsigtigt, skriver vagtchefen.

Uheld på Højbroen

Der er sket yderligere et uheld på Storebæltsbroen.

Denne gang er det på højbroen og igen i vestgående retning.

Det er sket i højre spor, som er spærret.

- Giv plads til redningskøretøjerne, lyder opfordringen fra vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Uheld nummer to giver yderligere kø på Storebæltsbroen.

Nyheder.dk følger situationen og opdaterer, hvis der sker væsentligt nyt.

Powered by Labrador CMS