Området klistret til med Andrew-advarsler
Nu er der ligefrem blevet hængt plakater op i området omkring Sandringham
Andrew Mountbatten-Windsor, tidligere prins Andrew, flyttede i sidste uge ud fra Royal Lodge i Windsor og ind i en bolig i tilknytning til kong Charles' Norfolk gods Sandringham små 200 kilometer fra London.
Midt om natten og således i ly af mørket for at få det hele til at foregå så diskret som overhovedet muligt, skriver Mirror.
Men det med det diskrete, har nogle mennesker, der tydeligvis ikke har meget til overs for den nye beboer, stukket en kæp i hjulet for.
De har ifølge det britiske medie simpelthen hængt plakater op, der ligefrem advarer om, at Andrew har slået sig ned i området.
Kongelig seksualforbryder
"Meddelelse om offentlig sikkerhed. Kongelig seksualforbryder i området," står der øverst på nogle af plakaterne - med store bogstaver.
Og under et billede af Andrew er der så en lidt længere tekst.
"Nær ven af den kendte pædofile Jeffrey Epstein. Entusiastisk deltager i hans netværk for sexhandel. Betalte millioner for at forsøge at bringe overlevende til tavshed," står der.
Se plakaten her under.