Overrasket af mor og far

Far og mor havde arrangeret surpriceparty da Christian kom hjem

Der ventede prins Christian en overraskelse at de helt store, da han kom hjem efter fejringen af sin 18-års fødselsdag på Christiansborg Slot søndag aften.

For ifølge Her og Nu havde kronprinsparret nemlig arrangeret surpriceparty for ham i  Riddersalen i Frederik 8.s Palæ hjemme på Amalienborg.

Der blev festet igennem

Med såvel gamle som nye klassekammerater samt gode venner af familien, der stod parat til at råbe "Surprice", da fødselaren trådte ind.

Det fremgår også, at selskabet senere fik tilslutning af nogle af de gæster, der var med til den officielle fejring på Christiansborg, og at der blev fyret op for musikken og festet igennem til langt ud på morgenen.

Kronprins Frederik, prins Christian og kronprinsesse Mary ankommer til prins Christians 18 års fødselsdag på Christiansborg Slot.
Powered by Labrador CMS