Prinsessen hårdt ramt af dødsfald
Norske prinsesse Märtha Louise og hendes mand i dyb sorg
Onsdag kom beskeden om, at den amerikanske stjerneskuespiller James Van Der Beek er død som følge af tarmkræft blot 48 år gammel.
Og blandt de mange, der har reageret på den triste nyhed, er norske prinsesse Märtha Louise og hendes mand, den selvudråbte shaman, Durek Verret.
- James, vores nære bror. At miste dig gør ondt et sted, som ord knap nok kan røre, indleder parret i et opslag på Instagram.
Det fremgår også tydeligt, at Märtha Louise og Durek Verret samt hendes tre døtre havde et meget nært forhold til James Van Der Beek og hans familie.
Det var ægte
- James, det vi delte var ægte. Det var familie. Det var broderskab. Det var kærlighed rodfæstet i noget evigt, står der at læse i opslaget, hvor parret også rækker ud til stjernens efterladte hustru og børn.
- Vi elsker jer. Vi elsker dig Kimberly. Vi elsker dine skønne børn. Vores hjerter er helt og holdent med dig, skriver de.
Se det rørende opslag her under.