Silvia afslører juledrama på slottet

En fast juletradition var tæt på at gå i vasken for det svenske kongepar 

Som for de fleste andre er julen også forbundet med en masse traditioner for det svenske kongepar. 

En af dem er, at julemanden altid besøger slottet juleaften.   

Det afslører dronning Silvia i SVT-programmet 'Dronning Silvia 80 år'.

Var nær gået i vasken

Det kommer også frem, at det et år, hvor en ny adjudant var julemand, nær var gået i vasken.

Kronprinsesse Victoria, prins Carl Philip og prinsesse Madeleine, der stadig var børn, så gennem vinduerne julemanden bevæge sig mod slottet med sin gavesæk. 

Men han dukkede ikke op indenfor. 

Det svenske kongepar, kong Carl Gustaf og dronning Silvia.

Tænkte han var besvimet

- Jeg tænkte, han måske var besvimet, fortæller Silvia, og forklarer så, hvad der gik galt.

- Slotsvagten så ham gå i parken, og spurgte, hvem han var. Han svarede "nissen", og vagten spurgte så, om han havde et id-kort, hvortil nissen svarede: "Hvilken nisse har det?", siger hun med et stort smil.

Og så fortæller hun, at det hele heldigvis endte med, at julemanden, efter et kort forhør, blev lukket ind, og at børnene trods misforståelsen således alligevel fik deres gaver.

Powered by Labrador CMS