Stor dag venter kronprinsessen

Kronprinsesse Leonor kan tirsdag fejre 18-års fødselsdag og skal i den forbindelse igennem et helt særligt ritual 

Tirsdag er en stor dag i det spanske kongehus og for Spanien i det hele taget.

Her kan kronprinsesse Leonor nemlig fejre 18-års fødselsdag og vil således kunne indsættes som nationens regent, såfremt behovet skulle opstå.

Sværger evig troskab 

I den forbindelse skal hun på dagen forbi parlamentet for at sværge evig troskab mod forfatningen, nøjagtig som hendes far, kong Felipe, gjorde det den 30. januar 1986, da han fyldte 18 år.

Den kongelige familie ankommer til kongressen eskorteret af den kongelige garde.

Den samme kopi som far

I dagens anledning er antallet af sæder i parlamentet udvidet fra 350 stole til 585 for at skabe plads til senatorer, regionale præsidenter og højtstående embedsfolk.

I forbindelse med ceremonien, vil forsamlingen synge nationalsangen, hvorefter kronprinsessen aflægger ed ved den sammen kopi af forfatningen, som det var tilfældet for hendes far.

Spanske kronprinsesse Leonor kan i morgen fejre 18-års fødselsdag og vil således kunne indsættes som sin nations regent, hvis behovet skulle opstå
Powered by Labrador CMS