Veteran: Send Christian afsted
Han vil kunne bidrage til at synliggøre de tætte bånd mellem Grønland og Danmark
Niels Jespersen, chefredaktør for Netavisen Pio og Afghanistan-veteran, kom med noget af et forslag, da han fredag var gæst hos Joachim B. Olsen i BT-podcasten Borgerlig Tabloid.
Det skriver Billed Bladet.
Her var uroen omkring præsident Trumps iver efter at overtage Grønland på programmet, og i den forbindelse foreslog Niels Jespersen, at Danmark sender kronprins Christian, som lige nu er under uddannelse til løjtnant, der til.
Fordi det vil være et tiltrængt bidrag til at illustrere det stærke bånd mellem Danmark og Grønland.
Kongehuset er populært
- Kongehuset er faktisk noget, der er populært i Grønland. Noget, der binder rigerne sammen, siger han i podcasten.
En anden af dagens gæster, Jarl Cordua, var dog ikke enig.
Ifølge ham vil det give mere mening, hvis kong Frederik viser sig meget mere i det høje nord.
- Han kan ikke være nok deroppe, lød det fra den politiske kommentator.