Advarer i hele Danmark
Vintervejret har fortsat tag i de danske veje
Skal du ud at køre fredag, så pas på: Vintervejret har ikke sluppet sit isnende greb om Danmark.
Vejdirektoratet skriver derfor på det sociale medie X, at der fortsat kan være sne- og isglatte veje. Især på de mindre veje.
"Der er fortsat vintervejr over landet og der kan være sne-, og isglat, især på de mindre veje. Der skrues op for vinden og DMI varsler snefygning. Kør forsigtigt, og vær opmærksom især i åbne områder. Kør i god tid og sæt farten ned. Hold dig opdateret på trafikinfo"
Politikredse advarer
Flere politikredse har allerede udsendt advarsler til borgerne på X.
Det gælder Syd- og Sønderjyllands Politi, Sydøstjyllands Politi samt Fyns Politi.
Her minder de blandt andet om, at man skal huske en opladet telefon, varmt tøj og tæpper, mad og drikke samt livsvigtig medicin, hvis man skal ud at køre.