Advarer om hagl og torden

Man skal forberede sig på kraftige byger

Udgivet Opdateret

Mandag er der risiko for voldsomt vejr i hele Danmark. 

- Vi kan forvente en blanding af sol og skyer. Og byger vil komme og gå, fortæller Jesper Eriksen, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), til Newsbreak.

Bygerne bevæger sig hurtigt - men vil ramme hele landet. 

Lokalt kan de blive kraftige og indeholde hagl og torden.

Kraftige vindstød

Temperaturen kommer til at ligge mellem 15 og 18 grader. 

Det bliver lunest i den østlige del af Danmark. 

Hvis man bor i de østlige egne, kan man faktisk opleve op mod 20 graders varme. 

Vi får jævn til hård vind fra vest og sydvest - ved kysterne stedvis kuling med risiko for kraftige vindstød. 

DMI advarer om risiko for kraftige byger med hagl og torden. (Arkivfoto).
DMI advarer om risiko for kraftige byger med hagl og torden. (Arkivfoto).
Powered by Labrador CMS