Advarer: Spis det ikke

Krydderi trækeks tilbage, da der er for højt indhold af pesticidet 'chlorpyrifos' - kan skade fostres hjerne og ødelægge arveanlæg

Udgivet

TEK Food ApS tilbagekalder et parti spidskommenfrø, da der er fundet et for højt indhold af pesticidet chlorpyrifos i produktet.

Har du produktet, bør du kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Partiet af spidskommenfrø er solgt i specialbutikker i hele landet.

    Det tilbagekaldte parti har følgende specifikationer:

  • Buhara
  • Hel spidskommen
  • Lot nr. 231121
  • Bedst før-dato: 23.11.2023
  • EAN kode: 8692888628005

Ifølge Fødevarestyrelsen kan chlorpyrifos skade arveanlæggene og skade hjernens udvikling hos fostre.

Det er dette produkt Fødevarestyrelsen nu advarer imod.

Risikovurdering af chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl

Der kan ikke fastsættes nedre grænser for, hvornår pesticiderne chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl er skadelige at indtage via fødevarer.

Det betyder i praksis, at ganske små mængder af stofferne kan skade mennesker.

Stofferne har tidligere været lovlige at anvende i EU, men godkendelsen er ikke forlænget.

Beslutningen om ikke at forlænge godken­del­sen af stofferne er truffet på baggrund af risikovurdering foretaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

Kilde: Fødevarestyrelsen

Powered by Labrador CMS