Borgere evakueres efter anmeldelse

Skal forlade deres hjem midt i juletravlheden

Offentliggjort Sidst opdateret

DOWNLOAD VORES GRATIS APP

Vil du altid være opdateret? Så download app'en 'Nyheder.dk' til din smartphone HER

OPDATERING: Klokken 13.45 oplyser politiet, at indsatsen forløber planmæssigt, og at der ikke en nogen tidshorisont for, hvornår afspærringerne ophæves. "Vi takker for jeres forståelse og tålmodighed her i juletiden", skriver politiet på X.

En række borgere omkring Varde bliver tirsdag formiddag evakueret af politiet efter en anmeldelse om mulig opbevaring af eksplosiver på en adresse på Torvegade.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

De centrale indfaldsveje til Varde bliver desuden afspærret, ligesom togdriften midlertidigt indstilles.

Det er borgere i enkelte opgange i det afspærrede område, der evakueres. Øvrige borgere i det afspærrede område opfordres til at holde sig inden døre.

Ingen er kommet til skade, og der er ikke fare for borgerne, så længe de følger myndighedernes anvisninger, lyder det fra politiet.

Borgere, der har behov for det, kan tage ophold i Lerpøthallen i Varde, og redningsberedskabet vil sørge for transport, hvis det er nødvendigt.

Stor forståelse

Man kan henvende sig til myndighederne på stedet for at få anvisninger.

- Vi har stor forståelse for de gener, det måtte medføre i dag. Tidshorisonten er p.t. ukendt, men politiet arbejder på at få undersøgt anmeldelse så hurtigt, det kan lade sig gøre, så borgerne kan vende tilbage til deres boliger, lyder det i pressemeddelelsen.

Powered by Labrador CMS