Bilka og Coop i store problemer

Der er stadig varer på hylderne, men de enorme mængder sne gør det svært at komme frem med friske forsyninger

Play video
Offentliggjort Sidst opdateret

Kong vinter har ramt Danmark. Og det gør, at landets største supermarkedskæder torsdag kæmper med at få varer frem i det voldsomme snevejr.

Det gælder både for Salling Group og Coop Danmark.

Kan ikke komme frem

De enorme mængder sne, der har ramt landet det seneste døgn, udfordrer store dele af den danske dagligvarehandel med levering af varer, fordi chaufførerne slet og ret ikke kan komme frem i sneen.

Sneen skaber problemer med at få varerne frem.

- Helt generelt er vi udfordret på levering over stort set hele landet. Det kan ligeså vel være en liter mælk som en pakke pasta, der ikke kan leveres, siger Jacob Nielsen presseansvarligt i Salling Group.

Alle typer varer

Han bakkes op af Jens Juul Nielsen, der er informationsdirektør i Coop.

- Leveringer til vores butikker over hele landet er forsinket på grund af uvejret, fordi lastbilerne ikke kan komme frem. Det er særligt slemt i Nord-, Midt- og Østjylland, siger han.

Det er alle typer varer, det drejer sig om, siger Jens Juul Nielsen. Men der hvor Coop er hårdest ramt lige nu, er på de friske varer - altså mælk, brød og kød.

Powered by Labrador CMS