Bille August fylder år

Bille August finder ofte inspiration til sine film i romaner. Senest har den prisvindende instruktør, som 9. november fylder 75 år, samarbejdet med dronningen

Udgivet Opdateret

Han kunne være endt som håndværker, men det blev i stedet filmens verden, der blev til levevejen.

En levevej, der har budt på store filmpriser og international anerkendelse.

Torsdag 9. november fylder den danske filminstruktør Bille August, der står bag store episke dramaer som "Pelle Erobreren", "Den Gode Vilje" og "Lykke-Per", 75 år.

Kom i lære som 15-årig

Som 15-årig blev han af sin far taget ud af skolen for at komme i lære som maler, men Bille August havde andre planer og drømme for fremtiden.

Som 19-årig tog han til Stockholm for at studere på Foto- og Dokumentarskolen, og her blev hans kærlighed til film for alvor grundlagt.

I 1978 debuterede han med filmen "Honning Måne", og i 1987 bjergtog han ikke bare Danmark, men hele verden med sin filmiske fortolkning af Martin Andersen Nexøs roman "Pelle Erobreren".

Søgte litteraturen

Han blev belønnet med både en Oscar, en Golden Globe og med den prestigefyldte Guldpalme i Cannes.

Igennem sin karriere har han også kastet sig over andre store romaner, som han har filmatiseret, heriblandt "Zappa", "Åndernes Hus", "De elendige" og "Nattog til Lissabon".

Instruktøren har over flere årtier søgt ind i litteraturen, når en film skulle sendes op på biograflærredet. Det er der en helt særlig grund til.

Bille Augusts seneste film, "Ehrengard: Forførelsens kunst", udkom i september og kan ses på Netflix. Torsdag 9. november fylder filminstruktøren 75 år. (Arkivfoto).

Har filmatiseret Karen Blixen

- Hvis en roman er godt skrevet, ligger der ofte bunkevis af godt filmstof i den. Noget almenmenneskeligt og alligevel dirrende dramatisk, har Bille August tidligere fortalt.

Senest har han kastet sig over at filmatisere Karen Blixens roman "Ehrengard".

Filmen er blevet til i et samarbejde mellem Bille August som instruktør og dronning Margrethe, der fik idéen til filmatiseringen og har skabt scenografi og kostumer.

Netflix-succes

Filmen, der har fået navnet "Ehrengard: Forførelsens kunst", har skuespillere som Sidse Babett Knudsen og Mikkel Boe Følsgaard i fremtrædende roller.

Den fik premiere på Netflix i september og har overvejende fået en god modtagelse af det danske anmelderkorps.

Laver allerede flere

Selv om hans seneste film næsten lige er udkommet, er Bille August allerede i gang med flere andre filmprojekter, der er under udarbejdelse.

Bille August blev skilt tidligere på året efter 11 års ægteskab. Han er far til otte børn.

FØDSELSDAG

En fødselsdag er den dag i året, hvor en person er født, hvilket ikke må forveksles med en persons fødselsdato, der er den dato personen fødtes (angivet ved dag, måned og år).

Før 1814 var det ikke dagen for fødslen, der blev opført i kirkebøgerne – det var kun dåbsdagen.

I mange kulturer er der tradition for at festligholde fødselsdagen hvert år med særlig fokus på 'runde' fødselsdage.

Der er tale om rund fødselsdag, når alderen er delelig med tallet ti. Runde fødselsdage fejres ofte med en større fest.

Ved 100-års fødselsdage er der tradition for et festtelegram fra HM Dronningen. 

'Halvrunde' fødselsdage er øvrige tal delelige med 5.

Kilde: Wikipedia

Powered by Labrador CMS