FLERE BLIVER INDLAGT:

-Bliv hjemme hvis du er syg

I uge 49 var der 146 indlæggelser med influenza. Sidste år var tallet på 84 indlæggelser, skriver DR

Udgivet Opdateret

I DENNE ARTIKEL KAN DU LÆSE OM:

  • Flere er blevet indlagt med influenza i denne sæson ifølge tal fra Statens Serum Institut (SSI).
  • I uge 49 var der 146 indlæggelser, hvilket er en stigning fra 84 indlæggelser på samme tidspunkt sidste år.
  • Overlæge Bolette Søborg fra SSI forventer en langstrakt sæson, men ikke nødvendigvis en meget hård sæson.
  • Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man bliver hjemme, hvis man er syg for at undgå at smitte andre.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

I denne sæson er flere blevet indlagt med influenza, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det skriver DR.

I uge 49 - 4. til 10. december - var der 146 indlæggelser, mens der på samme tidspunkt sidste år var 84 indlæggelser.

Overlæge og sektionsleder hos SSI Bolette Søborg siger til mediet, at der i øjeblikket er meget smitte, og at det er undertypen Influenza A, som er i omløb.

- Vi forventer fortsat, at der vil cirkulere forskellige typer af influenzavirus. Vi forventer også, at det kan blive en lidt langstrakt sæson, men ikke nødvendigvis en meget hård sæson, siger hun.

Ifølge Sundhedsstyrelsen (SST) er det vigtigt, at blive hjemme, hvis man er syg.

- Hvis man er syg og har feber, hvis man hoster og nyser, og man tænker, at man kan komme til at smitte nogle andre til julefesten, så synes jeg, at man skal blive derhjemme, også selv om det er rigtig ærgerligt, sagde Kristine Moll Harboe, der er overlæge og enhedschef i SST, tirsdag til Ritzau.

Fakta om influenza

Ifølge Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen dør mellem 1000-2000 personer årligt på grund af influenza. Er der epidemi af influenza skønnes op mod 20% af den danske befolkning at blive smittet.

Ifølge Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen kan op mod 500 dødsfald potentielt forebygges hvert år, hvis den nuværende vaccinationsdækning hæves til de anbefalede 75%.

Risikogruopperne, der særligt kan drage nytte af en influenzavaccine er ældre, kronisk syge og gravide. Mere end 1.750.000 mennesker vurderes at være at finde i disse tre befolkningsgrupper.

Kilder: Sundhedsstyrelsen. 



Powered by Labrador CMS