Danmark slår kedelig vejrrekord

En særligt nedbørsrig juni måned er med til at gøre det seneste år til det vådeste nogensinde målt i Danmark

Udgivet Opdateret

Det seneste år har været den mest nedbørsrige periode på 12 måneder, der nogensinde er blevet målt.

Det skriver TV 2 Vejret.

Målingerne startede for 150 år siden.

Kraftige byger

Fra juli sidste år til juni i år faldt 1086 millimeter regn, hvilket er to millimeter mere end det hidtidige rekordår, der startede i august 2006.

Tallene bakkes også op af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Rekorden kommer særligt på baggrund af juni måned, der i høj grad har været præget af kraftige byger.

Allerede faldet meget

Selv om vi kun er lidt over halvvejs i måneden, er der allerede målt 61,9 millimeter regn af TV 2.

Danmarks Meteorologiske Institut

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, statens center for vejrtjeneste og -forskning, grundlagt i 1872.

DMI’s største afdeling er vejrtjenesten, som udarbejder vejrudsigter for Danmark, Færøerne og Grønland med tilliggende farvande.

Vejrtjenesten forsyner også den civile og militære luftfart med meteorologiske oplysninger.

Observationsafdelingen indsamler data fra et tæt net af meteorologiske stationer og fra vejrsatellitterne.

Forskningsafdelingen udvikler numeriske modeller til forbedring af vejrudsigterne og forsker blandt andet i ozonforholdene i den øvre atmosfære.

DMI er en institution under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Du kan se DMIs hjemmeside her

Kilde: Den Store Danske/lex.dk

Klimanormalen for årene 1991 til 2020 ligger omkring 64,3 millimeter nedbør for juni.

Powered by Labrador CMS