Dansk kendispar går fra hinanden

Forholdet er forbi mellem skuespilleren Nicolai Jørgensen og dramatikeren Stine Winther Johansen

Offentliggjort Sidst opdateret

Nicolai Jørgensen og Stine Winther Johansen afslutter forholdet

Kærligheden mellem skuespilleren Nicolai Jørgensen og dramatikerstuderende Stine Winther Johansen er bristet efter fire års forhold.

Parret forbliver gode venner trods udfordringerne med langdistanceforholdet.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Kærligheden er bristet mellem skuespilleren Nicolai Jørgensen og dramatikerstuderende Stine Winther Johansen.

Det fortæller Nicolai Jørgensen til Se og Hør og siger, at bruddet er sket på den bedste måde.

- Vi er supergode venner, og alt er godt. Det er næsten bedre, siger han til ugebladet.

Langdistanceforhold

Parret har været sammen i fire år og haft et langdistanceforhold, da Stine Winther Johansen læser til dramatiker i Sverige.

Og netop distancen har været udfordrende, siger Nicolai Jørgensen til Se og Hør.

- Vi ville jo elske bare at kunne få lov til at være kærester, men forudsætningerne for at være kærester og have et forhold var der bare ikke, siger han til ugebladet.

Langdistanceforholdet mellem Nicolai Jørgensen og Stine Winther Johansen kunne ikke stå distancen. (Arkivfoto).

Kontaktet af en gruppe veninder

Parret lærte hinanden at kende i 2020, da Nicolai Jørgensen blev kontaktet af en gruppe veninder, heriblandt Stine Winther Johansen, fra en teaterhøjskole. De ville gerne have undervisning af ham med henblik på at søge ind på skuespilleruddannelsen.

Det fortalte Nicolai Jørgensen til mediet Alt.dk sidste år.

- Får mig virkelig til at grine

- Stine er det klogeste, sjoveste menneske, som jeg har været så heldig at få til kæreste. Hun er superskarp, superkreativ og superfantasifuld, og så får hun mig virkelig til at grine. Vi har bare sådan en vild kemi sammen, at vi næsten kunne være én person nogle gange, sagde han dengang til mediet.

Den 35-årige skuespiller er kendt fra DR-serien "Carmen Curlers", komediedramaet "Hygge" og TV 2-serien "Dag & nat".

Powered by Labrador CMS