-Det rammer hele landet

I næste uge bliver det helt anderledes

Udgivet Opdateret

Det er typisk april-vejr, der står på menuen de næste dage.

I påske-ugen kommer der dog helt andre boller på suppen.

Torsdag skal et lavtryk passere.

- Det giver blæsende vejr og skyer med regn, byger og hagl i løbet af dagen, siger Erik Hansen, vagtchef ved Dansk Meteorologisk Institut, DMI, til Newsbreak.dk.

Regn i hele landet

Det betyder regn - til hele landet, men der er håb for et enkelt solkig helt mod øst.

Temperaturerne holder sig mellem 5 og 8 grader, i Sønderjylland og Midtsjælland måske op til 10 grader.

I løbet af natten til fredag klarer det op, men vil stadig være blæsende.

- Ved kysterne op til kuling, siger Erik Hansen.

Nattens temperaturer vil ligge mellem 1 og 5 grader. Det klarer op, men der vil være udsigt til hagl og tøsne især i de nordlige egne.

Der kommer lidt af hvert til os alle
Der kommer lidt af hvert til os alle

Det billede holder weekenden over med dagtemperaturer omkring 10 grader, nætterne når ned til frysepunktet.

- Et bistert vejr, men ikke ualmindeligt for april, siger vagtchefen.

Ny uge - nyt vejr

Når påskeugen begynder, ændres vejret i sommerlig retning.

Der kommer en varmefront sydfra, dog med lidt skyer.

- Så bliver der åbnet for varmen, fortæller Erik Hansen.

Det betyder, at temperaturerne onsdag sandsynligvis når op på 20 grader.

- Det er sikkert, vi får mildere vejr, fastslår Hansen.

Powered by Labrador CMS