Dinosaurskelet er blevet væk i posten

Dansk museum i uheldig situation

Udgivet

Skelettet fra en op mod 15 meter lang langhalset dinosaur er blevet forsinket med posten på vej til Evolutionsmuseet i Knuthenborg Safaripark.

Det skriver Folketidende.dk.

Museet skulle egentlig have præsenteret det nye skelet tirsdag.

Udskudt

Men det er foreløbigt blevet udskudt til torsdag grundet forsinkelsen, skriver mediet.

Knuthenborg Safaripark

Knuthenborg Safaripark er en dyrepark på godset Knuthenborg umiddelbart sydøst for Bandholm på Lollands nordkyst. 

Safariparken har flere end 1000 dyr fordelt på over 40 dyrearter. 

De lever frit i parken, der er opdelt efter områder svarende til deres leveområder.

Parken er med sine op mod 255.000 (2017) besøgende om året en af de mest besøgte turistattraktioner i Danmark og det er Nordeuropas største safaripark. 

Parken ejes og ledes af Christoffer Knuth, der er den nuværende lensgreve af Knuthenborg.

Kilde: Wikipedia

Dinosaurskelettet er på vej mod museet i tusindvis af dele, men på nuværende tidspunkt er det uklart, hvor de befinder sig.

- Angiveligt er de et eller andet sted mellem Zürich og Lolland, men der kommer hele tiden nye meldinger, siger Christoffer Knuth, som er ejer og direktør i Knuthenborg Safaripark til Folketidende.dk.

Powered by Labrador CMS