DMI advarer: Kan ske søndag fra klokken 6

Flere landsdele er i risikozonen

Udgivet Opdateret

Nordjylland, Sjælland, Falster, Møn og Bornholm kan søndag morgen blive ramt af voldsom regn- og tordenbyger.

Det kan komme så kraftigt nedbør, at det kan udvikle sig til skybrud.

Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, på sin hjemmeside.

Bygerne kan være med både hagl og torden.

"Bygerne ser ud til at blive kraftigst i Nordjylland og på Sjælland, Falster, Møn og Bornholm, og her er der risiko for at der kan falde mere end 24 millimeter regn på 6 timer og derved opfylde kriteriet for kraftig regn", skriver DMI.

DMI minder om, at "lavtliggende områder som f.eks. kældre, vejbaner, viadukter og områder nær søer, åer og vandløb kan oversvømmes. Store mængder vand påvirker trafikken, og der er risiko for strømafbrydelser. Tjek tagrender, nedløbsrør og afløbsriste nær din bolig. Luk vinduer og døre. Nedsæt hastigheden, mens du kører, for at undgå akvaplaning, og kør ikke ud i vand, hvor du ikke kan vurdere dybden."

Der er risiko for kraftig regn og lokale skybrud i flere dele af Danmark søndag morgen og formiddag.
Der er risiko for kraftig regn og lokale skybrud i flere dele af Danmark søndag morgen og formiddag.
Powered by Labrador CMS