DMI: Det fortsætter et pænt stykke tid
Der er ikke udsigt til, at det ændrer sig
Vejret har i den grad ændret stil og torsdag er der kun en landsdel, som kommer til at gå fri for regn og byger.
Sådan lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.
Stopper ikke
- Torsdagen starter med sol i de sydøstlige egne. Men ellers bliver det en skyet forestilling med regn og byger - især i Nordjylland, hvor vi har udsendt et varsel om skybrud, og hvor der også er faldet 17 millimeter regn omkring Jammerbugten, fortæller vagtchef Klaus Larsen.
Men her stopper regnen ikke - nærmere tværtimod.
Bornholm går fri
- Regnen er på vej ind over landet mod Jylland, Fyn og Sjælland. Det er kun bornholmerne, som kommer til at gå fri i dag og få sol, fortæller vagtchefen.
Det bliver da også noget koldere, da temperaturerne i løbet af dagen kommer til at tage et "ordentligt dyk", og i dagtimerne komme ned mellem 9 og 12 grader.
Fortsætter
Og der er da heller ikke udsigt til, at det vil ændre sig de kommende dage.
- Vi har nedbrudt det her højtryk, og nu er der åbnet op for den anden del af den danske vejrtype med skyer og enkelte tørvejrsdage. Nogle dage kan være anderledes, men det her bliver ved et pænt stykke endnu , lyder fortæller Klaus Larsen til Nyheder.dk og understreger, at der er tale om en regulær vejrændring.