DMI: Her er der udsigt til sne

Der er udsigt til vådt og glat vejr tirsdag, lyder det fra instituttet

Der er mulighed for at det nedbør, der falder, kan være sne
Udgivet Opdateret

Natten til tirsdag og tirsdag morgen er der udsigt til nedbør, glatte veje og altså nogle steder sne.  

Sådan lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI. 

- Det bliver en dag, hvor der ikke er brug for solbriller. Der kommer nedbør ind over landet, og i de nordlige og østlige dele af landet er der udsigt til slud eller tøsne, som går over i regn, siger vagtchef Jesper Eriksen til Newsbreak.dk. 

I løbet af tirsdag vil der være vekslende skydække, så der altså også vil være mulighed for at få lidt sol at se. 

Ekstra farligt

- Der vil være kig til solen ud på eftermiddagen, men også muligheder for hagl, siger vagtchefen til Newsbreak.dk. 

Og skal man bevæge sig ud tirsdag morgen, så bør man være særligt påpasselig. 

- Der kan lokalt være glatte veje, og lokalt måske også sne. Og fordi det er meget lokalt, så kan det altså være ekstra farligt, siger Jesper Eriksen til Newsbreak.dk. 

Powered by Labrador CMS