DMI lover kraftige byger
De kommende dage bliver vejret ret ens - det bliver dog noget anderledes i weekenden
Ugen ud kommer vejret til at ligne det, vi har haft de seneste par dage - men i weekenden slår vejret på mange måder om.
Det fortæller Danmarks Meteorologiske Institut, DMI til Nyheder.dk.
Varmt vejr
- De kommende dage bliver noget af det samme, sådan on-off med små områder med regn. Timingen er dog lidt usikker. Hen mod weekenden bliver det en smule lunere med 20 grader eller "et par-og-tyve" grader grader, fortæller vagtchef Rasmus Stoltz Hansen.
Men det betyder altså ikke, at der bare er udsigt til en weekend med tørt vejr og høj sol.
Kraftige byger
- Der er dog mulighed for relativt kraftige byger enten i nattetimerne eller søndag morgen. Søndag bliver dagtemperaturene også lidt varmere, og det kan altså give de her kraftige byger, siger vagtchef Rasmus Stoltz Hansen til Nyheder.dk.