DMI med trist udmelding

Det er tilbage i morgen

Udgivet

De fleste danskere får solen at se lørdag, som ifølge DMI byder på opholdsvejr i det meste af landet dagen igennem.

Mod syd kan det dog være skyet, og en opklaring, der breder sig fra nordvest, når næppe Sønderjylland.

Men har du holdt dig inde i vinterferien og spillet brætspil med børnene, så er det i dag, det bliver vejr til en travetur i skoven.

Temperaturen kommer lørdag i dagtimerne til at svinge mellem fire og ni grader.

Vender tilbage

Men regnen vender desværre tilbage søndag.

Regnen begynder i vest og breder sig til det østlige Danmark i løbet af søndagen.

Mandag kommer der også regn, så det er med at nyde det i dag, mens tid er.

Powered by Labrador CMS