Annonce
Tirsdag morgen: Rykker ud til stor brand
12 brandfolk og fire brandkøretøjer blev tirsdag morgen kaldt ud
12 brandfolk og fire brandkøretøjer blev tirsdag morgen kaldt ud til en større brand på Nordlundvej i Brande.
Branden opstod i en affaldsbunke bestående af metal, plast og elektronik, hvilket gjorde, at ilden hurtigt spredte sig.
Det skriver TV Midtvest.
Annonce
Indsatsleder Bjarne Gregersen fra Brand og Redning MidtVest oplyser, at brandfolkene nu har kontrol over ilden og er i gang med efterslukningen.
Der er ingen fare for mennesker eller dyr, da skrotbunken lå et stykke fra nærmeste bebyggelse.
Årsagen til branden er endnu ukendt, men det mistænkes at den er selvantændt.