DMI: Stort set ingen går fri af regn søndag

Kun bornholmerne slipper

Udgivet

Jylland er vågnet op til regn søndag morgen.

Og næsten hele resten af landet får også en spand vand i hovedet fra oven i løbet af søndagen.

Det siger vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut, Trine Pedersen, til Nyheder.dk.

- En front bevæger sig over Danmark fra vest mod øst, og den har regn med. Jylland har fået sin del, og klokken 08.00 søndag er den over det centrale Fyn og er på vej mod Sjælland. Kun Bornholm går fri af regnen i løbet af dagen, siger Trine Pedersen.

Lidt koldere end i går

Det lysner dog allerede nogle steder i Jylland, og regnvejret ventes at have passeret forbi det østlige Sjælland ved 13-14-tiden søndag.

- Der kommer opklaring til hele landet, og vi får nogen til en del sol, siger Trine Pedersen.

Næsten hele Danmark får regn søndag

Vinden spiller ind søndag.

- Den er let til frisk og op til hård ved vestkysten, og det betyder, at temperaturerne ikke kommer lige så højt op som i går. Vi ender på 13-17 grader, siger Trine Pedersen.

Natten til mandag kan Østersøregionen - inklusive Møn og Bornholm - få lidt af den regn, resten af landet får søndag.

Powered by Labrador CMS