Efterlyser fire danske millionærer

Er du millionær uden at vide det? Danske Spil efterlyser store vindere fra julens ekstratrækning

Fire nybagte lotto-millionærer har endnu ikke henvendt sig.
Udgivet Opdateret

Spillede du Lotto i løbet af december?

Så kan det være, det er dig, Danske Spil efterlyser. Der er nemlig stadig fire millionvindere fra den ekstraordinære Lotto-trækning 25. december, som ikke har meldt sig.

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

De efterlyste vindere har købt deres kuponer i:

DET STORE JULE LOTTO

Det er andet år i træk, at Danske Spil har forlænget julen med Det Store Jule Lotto - og det er måske ikke alle, der endnu er helt med på traditionen, så her er den lige igen:

Konceptet er sådan set simpelt nok. Det Store Jule Lotto er en særlig, ekstra lodtrækning den 25. december, hvor der blandt alle de Lotto-rækker, der er blevet spillet de første fire lørdage i december måned, udtrækkes 12 vindere af 1 million kroner. Derfor kan en kupon, som i første omgang ikke var noget værd, pludselig vise sig at blive et guldrandet stykke papir.

Det er også derfor, at det især er vigtigt, at man passer på kuponen, hvis man har købt den i detail-handlen uden sit spilkort.

Kilde: Danske Spil
  • DagliBrugsen Janderup, 6851 Janderup
  • Kiosken Bjerringbro, 8850 Bjerringbro
  • Kvickly Åbyhøj, 8230 Åbyhøj
  • Meny Hellerup, 2900 Hellerup
Powered by Labrador CMS