Endte i modsat vognbane

Det kunne være gået langt værre, da tre biler bragede sammen

Udgivet Opdateret

Det gik galt for en bilist, som kørte på Karlsbjergvej i den fynske by Sønder Broby lørdag formiddag. 
Her endte bilisten nemlig i den gale kørselsretning, og til bilistens uheld, kørte her altså en anden bil. 

- Det er en Seat, der kører ind i en Opel Astra. Bagved Opelen kommer så en tredje bil, som rammer den bagfra, siger vagtchef Peter Vestergaard hos Fyns Politi til Newsbreak.dk.

Sammenstødet skete dog uden, hvad politiet betegner som personskade.

- Der er to, der er blevet tjekket på skadestuen, men de er ikke blevet indlagt. Derfor kan de dog stadig have fået knubs, siger vagtchefen til Newsbreak.dk. 

Nu skal politiet så undersøge sammenstødet.

-Der bliver undersøgt, om nogen har overtrådt færdselsloven. Man kan nærmest ikke have et færdselsuheld uden nogen har overtrådt lovet, siger Peter Vestergaard. 

Powered by Labrador CMS