Indeholder insektgift

Solgt i Coops butikker over hele landet

Offentliggjort Sidst opdateret

Coop tilbagekalder frosne jordbær

Coop har tilbagekaldt frosne jordbær på grund af overskridelse af pesticidgrænseværdien for oxamyl.

Forbrugere opfordres til at returnere eller kassere produktet, der er solgt i flere af Coops butikker.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Coop tilbagekalder frosne jordbær, da der er fundet en overskridelse af grænseværdien for det giftige pesticid oxamyl.

Det oplyser Coop i en pressemeddelelse.

Oxamyl bruges primært i landbruget til at bekæmpe insekter. Pesticidet er giftigt for mennesker.

- Det afgørende er, at forbrugere ikke har et højt indtag af pesticider gennem længere tid. Det er gram og ikke det enkelte måltid, der er afgørende, men derimod indtag over længere tid.

- Forbrugere vil derfor ikke opleve akutte symptomer, skriver Coop i meddelelsen.

Smid dem ud

Tilbagekaldelsen gælder frosne jordbær fra mærket Coop, der har en vægt på 300 gram.

Jordbærrene har bedst før-datoerne 13. april og 23. april 2027, og EAN-nummeret er 734019117215.

Produktet er solgt i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, Brugsen og 365discount.

Har man købt de frosne bær, opfordrer Coop til, at man leverer produktet tilbage til butikken eller kasserer det.

Powered by Labrador CMS