DMI: Masser af sne til det meste af landet

Over hele landet kommer der sne i løbet af de kommende dage 

Offentliggjort

DOWNLOAD VORES GRATIS APP

Vil du altid være opdateret? Så download app'en 'Nyheder.dk' til din smartphone HER

DMI varsler sne over det meste af landet de kommende dage. 

Det kraftige snevejr forventes til formiddag at ramme først i Østdanmark og senere større dele af landet.

Her er hvordan meteorologerne regner med at torsdagens vejr kommer til at forløbe:

Nordjylland: 

Skyet og det meste af dagen overvejende tørt vejr. Sidst på eftermiddagen sne sydfra, til de sydlige dele af regionen. Temp. mellem 1 og 4 graders frost. Jævn til hård vind fra øst og nordøst.

Midt- og Vestjylland: 

Overskyet og lokalt lidt sne. Fra omkring middag udbredt sne sydfra, der når Limfjorden til aften. Mest sne i de østlige dele af regionen. Temp. mellem frysepunktet og 3 graders frost. Jævn til hård vind fra nordøst.

Østjylland: 

Overskyet og lokalt lidt sne. Fra først på eftermiddagen udbredt sne sydfra, der efterhånden kan blive kraftig, og som når de nordligste del af regionen til aften. Der kan efterhånden stedvis forekomme snefygning. Temp. mellem frysepunktet og 3 graders frost. Jævn til hård vind fra nordøst.

Syd- og Sønderjylland: 

Overskyet og først lokalt lidt sne. Fra ud på formiddagen udbredt sne sydfra, der længst mod øst kan blive kraftig. Efterhånden stedvis forekomme snefygning. Temp. mellem frysepunktet og 2 graders frost. Jævn til hård vind fra nordøst.

Fyn: 

Overskyet og først lokalt lidt sne. Fra ud på formiddagen udbredt sne sydfra. Til eftermiddag og aften kan snefaldet blive temmelig kraftigt og der kan stedvis forekomme snefygning. Temp. mellem frysepunktet og 4 graders frost. Jævn til hård vind fra nordøst.

København og Nordsjælland: 

Overskyet og først lokalt lidt sne. Fra omkring middag udbredt sne sydfra. Til eftermiddag og aften kan snefaldet blive temmelig kraftigt og der kan stedvis forekomme snefygning. Temp. mellem frysepunktet og 2 graders frost. Jævn til hård vind fra nordøst.

Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster: 

Overskyet og først lokalt lidt sne. Fra ud på formiddagen udbredt sne sydfra. Til eftermiddag og aften kan snefaldet blive temmelig kraftigt og der kan stedvis forekomme snefygning. Temp. fra omkring frysepunktet til 2 graders frost. Jævn til hård vind fra nordøst, ved Østersøen stedvis op til kuling.

Bornholm: 

Overskyet og først stedvis lidt sne og snefygning, men til eftermiddag kommer der udbredt sne og stedvis snefygning. Temp. mellem frysepunktet og 4 graders frost. Jævn til hård vind fra nordøst, ved Østersøen stedvis op til kuling.

Powered by Labrador CMS